Hvornår kan man(d) have glæde af en penispumpe?

Som allerede nævnt kan der være flere indgangsvinkler til anvendelse af penispumpe og i min optik lige så mange fordele ved at anvende den. For nogen er det en investering i at bevare et godt befindende og bruger vacumterapien til at ”ventilere” væv og blodkar. Her er ingen særlige indikationer at tage hensyn til. Dog opfordrer jeg til ikke at gå på kompromis med kvaliteten af produktet.

Ved kirurgiske indgreb, f.eks. ved prostatacancer, er impotens en velkendt faktor og for dels at minimere de varige skader på blodkar og arvæv og dels skabe de bedst tænkelige muligheder for at generhverve erektionsevnen på sigt, opfordres patienterne som led i behandlingen til at anvende en pumpe af højest mulig karakter.

For andre vil en penispumpe være et hjælpemiddel, der mentalt skal tages ”tilløb” til; rejsningsproblematikker er stadig et tabu og for rigtig mange (både mænd og kvinder) svært at forholde sig til. Det er dog ingenlunde ukendt og undersøgelser peger på, at hver 2. mand over 40 år har eller vil opleve rejsningsbesvær i en eller anden grad. Oftest er der tale om en psykisk årsag og speciallæge i urologi & kirurgi, Peter Lyngdorf, fortalte mig for år tilbage at kun ca. 25 % er af fysisk årsag. Jo ældre personen er, jo større er sandsynligheden for at der er tale om en fysiologisk udfordring.

Nogle finder det pinligt, andre finder det unødvendigt, at italesætte for praktiserende læge og begynder at behandle sig selv. Nogle med vacumterapi, andre med potensmidler købt online eller i håndkøb. Det kan ingenlunde anbefales! Erektil dysfunktion vil ofte være et symptom på en anden lidelse, der måske kræver behandling. Det kan være en forløber for alvorlig sygdom, der med lægens indsigt slet og ret kan redde liv. Det kan også være en bivirkning af medicin for allerede kendt lidelse og som måske kan løses ved at anvende andet produkt.

Kort sagt; oplever du tilbagevende rejsningsbesvær,
så start ALTID dialogen med praktiserende læge. Efter en evt. helbredsmæssig udredning, kan du i fællesskab med læge og/eller partner diskutere mulighederne for en (symptom)behandling. Rent funktionelt vil netop penispumpen være et godt valg i forbindelse med erektil dysfunktion. Den behandler lokalt, fremfor potensmedicin, der virker systemisk (hvorved bivirkninger opstår). Den er både nemt og sikker at anvende og i min optik ikke kun et hjælpemiddel, men et regulært redskab til at bevare og (gen)opbygge en god seksuel helse.

Du skal altid være velkommen til at kontakte mig for yderligere information eller hvis behovet opstår for at vende nogle tanker med ”3. person” inden eller undervejs i en dialog med læge og/eller partner.